Mine linksbaner
"Links are the créme de la créme of golf", har en kendt golfskribent, Georg Peper, en gang udtrykt. Store ord om en type golfba-ne, som gang på gang sætter spillerens temperament og spil på op- og nedturer, skaber ærgelser og indre forbandelser, men som også i en rolig og afdæmpet stund på fairway mellem klitterne fylder spilleren med fryd og beundring. Da jeg første gang stiftede bekendtskab med en linksbane, vidste jeg ikke helt, hvad jeg gik i kast med. Men udsigten fra første
tee ud over irske Carne Golf Links betagen-de landskab med sine "bjerge" af klitter, og snoede og bulede fairways tog fuldstændig pusten fra mig. Jeg skal ikke komme nær-mere ind på, hvordan scorekortet så ud ef-ter de 18 huller. Men trods den sportslige fi-asko var jeg fast besluttet på at vende tilba-ge til Irland for at spille mere linksgolf. Min oplevelse på Carne gav mig den samme fø-lelse, som da jeg for første gang på driving range ramte golfbolden lige dér, hvor den helst vil have det. der
Sekretariat i pubben
Der skal være styr på sco-rekort, kontingent, handi-caps og meget mere, når man starter en golfklub. Det gælder også i Dingle Golf Club eller Cean Sibéal, som blev etableret i 1924 i Doonsheane tæt ved den lokale væddeløbsbane. Alt var på plads, kun mangle-de en egnet lokalitet til de mange forskellige og vig-
tige, administrative opga-ver. Efter nogen tids grub-lerier fandt bestyrelsen frem til, at pubben Ashe´s i
den pitoreske by Dingle ville være et egnet sted til at huse et sådant lille kon-tor (sekretariat), kan man læse på klubbens webside. Også selv om pubben lå et kvarters kørsel fra golfba-nen ved Ballyferriter. Klubben blev imidlertid opløst en gang i 60´erne` da lokale landmænd for-langte jorden tilbage. Men omkring 10 år senere lyk-kedes det at rekonstruere klubben, så man igen fik råderet over golfbanen. der