Charmerende bane i Chiantis vinbakker

En skøn augustdag 2015 spillede jeg min førs-te runde golf på Circolo Golf Ugolino lidt syd for Firenze. Min kone havde foreslået Italien og især Firenze som destination for vores fe-rie, og hun havde været så hensynsfuld at booke en skøn lejlighed lige overfor en golf-bane. På den måde blev renæssancekunsten og golfen tilgodeset for begge parter.                

Ved først givne lejlighed bestilte jeg tid til en runde golf via vores reception, som na-turligvis har aftale med klubben om starttid og rabat til resortets gæster. Det var nu ik-ke nødvendigt at booke tid på forhånd. Jeg valgt en hverdag, og derfor havde jeg stort set anlægget for mig selv. Årsagen var, lød det venligt fra receptionisten, at italiener-ne foretrækker spil i weekenden.                   

Nu var ferien ikke tilrettelagt som golfferie. Min kone spiller ikke, og selv om jeg havde køller med hjemmefra, lovede jeg ikke at bruge alle feriedagene på golf. Men - der lå banen fristende lige overfor vores lejlighed, kun adskildt af den berømte landevej Chi-antigiana eller SR 222 mellem og Siena og Fienze. Det kan iøvrigt anbefales at ta´ en køretur til middelalderbyen Siena med det historiske centrum Piazza Del Campo. Vælg regionalvej SR 222, som snor sig gennem Toscanas ikoniske landskab og vinområde

Golf Ugolino er en charmerende golfbane. Men svær på grund af det kuperede terræn.
Golf Ugolino er en charmerende golfbane. Men svær på grund af det kuperede terræn.

Chianti. Måske får man undervejs mindelser om den billige Chiantivin i den karakteristiske bastflake, der bl.a. sammen med Okseblod og Præstetanker hittede blandt unge, da Dan-mark i 1973 blev medlem af EF og straftolden på import af vin på flaske forsvandt.                 

Det var i disse smukke toscanske bakker, hvor uendelige rækker af vinranker og kro-gede oliventræer blander sig med høje cy-presser, jeg fandt en golfbane ud over det sædvanlige. Det var ikke nogen nem bane at spille, til gengæld var naturen storslået hele vejen rundt.                                                      

Efter strabadserne i det kuperede terræn skulle de mange indtryk og en sund tørst lige plejes i klubhusets rummelige og vel-assoterede bar. Circolo Golf Ugolinos stil-fulde klubhus er et eksempel på den futu-ristiske stil, der prægede 1930´ernes arki-tektur. Bygningen er kulturarv, fredet og beskyttet af det Florentinske Institut med ansvar for kulturarv.                                der

Udsigt fra 1. tee hen over det                      kuperede terræn.


Briterne kom med golfen til Florens

... det er 135 år siden

Når englænderne i fjerne ti-der drog ud og skabte deres enorme imperium, havde de foruden krudt og kugler og-så golfkøller, tennisbolde og cricketbat med i bagagen. Briterne har som bekendt for længst forladt de fleste kolonier, men tre ting har de efterladt og beriget de gam-le besiddelser med: golf-, cricket- og tennisbaner. Nu er Firenze ikke på listen over tidligere kolonier, men igen-nem det 18. og 19. århund-rede tiltrak Toscanas histo-riske hovedstad især eng-lændere i så stort et antal, at man talte om et anglo flo-rentinsk kulturelt samfund - eller som det kom til at hed-de i folkemunde The english coloni.                      

Det er sparsomt med op-tegnelser der findes om starten på golfens indtog i Italien. Men briternes inter-esse for renæssancen og de-res talrige tilstedeværelse i fyrstendømmet Toscana og Firenze har naturligvis efter-ladt sig spor af deres store fritidsinteresse golf. I et vel-komstskriv i baneguiden fra klubben Golf Dell Ugolino, der har udviklet sig fra den 

Smukkere kan et golfhul ikke se ud. Her omkrandset af Toscanas ikoniske cypresser og pinjetræer.
Smukkere kan et golfhul ikke se ud. Her omkrandset af Toscanas ikoniske cypresser og pinjetræer.

britiske kolonis oprindelige golfklub, hedder det: "I 1889 stiftede den britiske koloni The Florence Golf Club. Den første golfsam-menslutning i Italien". Ba-nen blev anlagt i parken til Villa San Donato, som til-hørte den meget rige rus-siske Demidoffamilie.

Det første Italian National Championship blev afviklet her i villaens park i 1905. Efter Første Verdenskrig blev banen flyttet til et mere egnet område, og det medførte hurtigt en forøgelse af medlemstal-let. Den gryende og stadig voksende interesse for golf i Firenze gav i 1920- erne næring til planen om en bane med 18-huller. På samme tid spåede turist-branchen, at golf ville bli-ve en attraktion, der kun-ne tiltrække endnu flere gæster og turister til byen. Der opstod ligefrem et mundheld i Italien, når 

Florens blev nævnt: Florens 18-holes golfcourse. Den nye bane og klub, der kan se til-bage på en historik fra 1889 og henover en periode på 135 år, fik i 1933 nyt navn og adresse, Circolo Golf Ugolino, tæt ved byen Grassina og klos op ad Via Chiantigiana i bakkerne lidt syd for Firenze.

Det var selvfølgelig to  eng-lændere, Gannon og Bland-ford, der trak stregerne til den nye bane. Resultatet blev et spektakulær anlæg med små greens og smalle fairways, som slynger sig gennem de bølgende og skrånende bakker. Det gør det naturligvis til en kræven-de bane for de fleste, og der-for er det en god spilstrategi der skal til for at komme i klubhus med en pæn score.                                               der    

Banen (par 72) måler 5676 m fra gul tee og 49976 m fra rød.


Den første golfbane i Italien 

Villapark blev til golfbane

Først efterkommere af en utrolig rig russisk familie ef-terfulgt af english upper class. Den spæde start på golfens indtog i Italien for mere end 130 år siden fik en passende hjælp fra både en-gelske og russiske overklas-se.                                                 Englænderne havde forel-sket sig i renæssancen og udgjorde en gang i det 19. århundrede en så stor grup-pe, at man talte om den en-gelske koloni«. Det var den-ne koloni, der i 1889 anlag-de den første golfbane i Itali-en på Demidorff Princernes jord nord for Firenze. Prin-cerne, som der var tre af, var efterkommere af famili-en Demidorff, som var en  

Et elegant sving og en korrekt påklædning var kravet på datidens golfbaner.
Et elegant sving og en korrekt påklædning var kravet på datidens golfbaner.

indflydelsesrig russisk adels-familie som tjente store for-muer på minedrift og sene-re kendt for deres donatio-ner til kunst og videnskab. 

   Familien bosatte sig især i Firenze, hvor en af princer-ne, Nikolay, købte et stort stykke jord og byggede en pragtvilla, Villa San Donato. Samtidig blev Nikolay ud-nævnt til russisk ambassa-dør ved hoffet i Toscana. Det var altså villaens storslå-ede park, der lagde græs til den første golfbane i Firenze og Italien i 1889.                         Det var ikke kun golfen, som fik plads i parken. Også fodbold, som italienerne viste stor interesse for, blev en populær sport i parken. De lokale englænderne og italienere dannede i fælles-skab i 1889 den første fod-boldklub i Firenze.         der